Etiopien

Etiopien er særlig på den måde, at landet har sin helt egen tidsregning. Året har 13 måneder, 12 af dem har 30 dage, mens den sidste har mellem 5 og 6 dage. Derfor er landets tidsregning ca. 7 år efter vores tidsregning. I Etiopien lever 74,7 millioner mennesker (anslået i 2006) med en gennemsnitlig levealder på 55 år. Hovedstaden Addis Abeba er en livlig metropol med 3 millioner indbyggere. Indbyggerne i landet har mange forskellige nationaliteter. Befolkningen består af ca. 80 etniske grupper med hvert deres sprog.
Vores udviklingshjælp i Etiopien er statsligt registreret under navnet Kinderhilfswerk Ethiopia (KHWE). Arbejdet koncentrerer sig om hovedstaden Addis Abeba og Debre Zeith. Desuden har vi et samarbejde med Prison Fellowship Ethiopia. Denne forening (NGO) drager omsorg for fængslede mennesker.
Den sociale nød i landet er enorm, eksempelvis lever nogle børn i fængslet hos deres forældre uden fremtidsperspektiver.
Landet har ca. 150.000 børn, som lever på gaden. I hovedstaden Addis Abeba alene er der ca. 20.000 gadebørn. Situationen for de mange gadebørn er meget vanskelig.
Vores program med fadderskaber hjælper hele familier og fungerer derfor præventivt. Fadderskabsprogrammet forhindrer, at børnene kommer til at leve alene på gaden. I øjeblikket hjælper vi over 100 børn gennem vores fadderskabsprogram.
Arbejdsområder:
Demografi | |
Indbyggertal: | 82,5 mio. |
Andel af befolkningen under 15 år: | 46 % |
Gennemsnitlig levealder for kvinder: | 57,5 år |
Gennemsnitlig levealder for mænd: | 52,5 år |
Fertilitetsrate: | 6,1 børn pr. kvinde |
Befolkningstilvækst: | 3,2 % |
Fødselsdødsfald, børn under 1 år: | 82,64 dødsfald pr. 1000 fødsler |
Andel af HIV-smittede voksne: | 4,4 % |
Andel af hele befolkningen med HIV/aids: | 1,5 mio. |