Vandprojekt i Zambia

Utallige mennesker i Afrika har kun 2 liter urenset vand til rådighed om dagen, hvorimod vi i Europa bruger op mod 140 liter vand dagligt. Vand er del af menneskets grundlæggende livsfornødenheder. I udviklingslandene ville 10 liter vand om dagen pr. person være en meget stor hjælp. I Afrika er det normalt, at nærmeste vandpost ligger 5-8 km væk fra hjemmet, og så er det ikke engang sikkert, at dette vand er egnet som drikkevand. 

Et liv uden drikkevand er ikke udelukkende et spørgsmål om afstand. Manglen på rent drikkevand er en af de væsentligste årsager til udbredelse af sygdomme og epidemier.

Vores vandprojekt i Zambia er nu i fuld gang. I et samarbejde med vor søsterorganisation i Tyskland ”Kinderhilfswerk Global Care” og den tyske regering skal der bores 41 brønde i 27 landsbyer. Hver brønd får en håndpumpe, der skal forsyne 400 til 800 mennesker hver med 15 liter rent vand om dagen. Det er stadig langt under vores vandforbrug i Danmark, men udgør en væsentlig forbedring for befolkningen i Zambia. Projektet er i alt på 3,8 millioner kr., og den tyske regering bidrager med 2,8 millioner kr. i udviklingsstøtte. Gennem vores lotteri kunne vi yde et lille bidrag på 10.000 kr. til projektet. Det synes måske ikke af ret meget, men trods alt yder vi dog et bidrag til, at over 23.000 mennesker kan få en lettere hverdag, få mindsket sygdomme og får frigivet værdifuld tid til andre opgaver. For børnene betyder det mere tid til leg og mere tid til skolegang.

SE FILMEN OM VANDPROJEKTET HER

En pumpe med borearbejde, håndpumpe og betonindfatning koster 75.000 kr.

Doner et bidrag til vandprogrammet i Zambia. 

STØT VORE VANDPROJEKTER